Fernisering Mellemrummet: Lisbeth Thingholm og Marianne Markvad

Fredags-fernisering på Godsbanen med to Aarhus kunstnere: Lisbeth Thingholm og Marianne Markvad

Måske kan du genkende en gammel skabslåge eller et tidligere gulvbræt i udstillingen ”2 x TRÆ”, der vises i ”Mellemrummet” på Godsbanen.
Træ, fundet på Aarhus´ gader, er nemlig grundmaterialet i Lisbeth Thingholm og Marianne Markvads tredje fællesudstilling.
Genbrugstræets stoflighed og historie bliver i værkerne kombineret med fotografisk materiale og skaber en samhørighed mellem de to kunstneres forskellige udtryk.
”Vi arbejder begge med det nære og det hverdagslige, men på hver vores måde”, siger kunstnerne, der glæder sig til at præsentere udstillingen til ferniseringen fredag d. 30. november fra 16-18, hvor alle er velkommen.
Udstillingen kan ses til og med d. 20. december.

Kulturmagasinet FINE SPIND, der har været forbi og skrevet en fin artikel om deres samarbejde. Den kan læses her.